En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne.

Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død.

Det er temaet i denne podcast med historiker Tom Buk-Swienty, der er forfatter til bogen ”Berlin  Brænder”.